Search

Klimaforandringens 4 faktorer

Der er sjældent gode nyheder når det kommer til klimaforandringen. Næsten hvert år bryder en rekord for hårdeste varmebølge og hurtigste gletsjersmeltning. Den globale opvarmning virker uendelig og ubarmhjertig. Vi har i årtier vist, at hurtige klimaændringer skyldes frigivelse af drivhusgasser. Men i stedet for at reducere dem producerede verden i 2019 50% mere CO2 end i år 2000 fra 24,6 mia. ton til 37 mia. ton co2. Og emissionerne er stadigt stigende.

Vores kollektive CO2-emissioner kan udtrykkes som et produkt af fire faktorer og deres forhold i relation til hinanden. To af dem forklarer, hvorfor verdensomspændende CO2-emissioner stadig stiger, og to forklarer, hvordan vi kan stoppe det. Befolkningsstørrelse, økonomisk vækst, energiintensitet og emissioner pr. produceret energienhed.


Nummer et: Befolkningsstørrelse.

Folk har brug for mad, hjem og tøj. Og de forlanger i langt større grad, luksusprodukter fra iPhone til 10 kroners cheeseburgere. Flere mennesker = højere CO2-udledning. Det er en meget enkel ligning. Den globale befolkning vokser, og ifølge FN vil den udjævne sig til omkring 11 milliarder i 2100, hvilket er 40% mere end i dag. Den eneste måde at bremse denne vækst på er investering i sundhedsydelser og adgang til prævention og uddannelse i udviklingslande.

Men selv med massive investeringer vil det tage et par årtier, før virkningerne til lavere fødselsrater manifesterer sig. Så den globale befolkning vil blive ved med at vokse i en overskuelig fremtid, og som følge heraf vil de globale Co2-emissioner stige i løbet af de næste årtier.



Nummer to: Økonomisk vækst

Det handler dog ikke kun om befolkningstal. Jo rigere og mere udviklede vi er, jo flere emissioner producerer vi gennem vores livsstil. Den gennemsnitlige dansker producerer f.eks. omkring 17 ton CO2 om året . Det er det samme co2-aftryk som for 50 landmænd i Uganda. Og velstanden vokser næsten overalt i verden. Vækst er blevet det dominerende mantra for verdens økonomier, uanset hvilken slags politisk system et land har. Og selvom den økonomiske vækst langt fra er ligeligt fordelt, har den stadig ført til de højeste livskvaliteter og den største reduktion i ekstrem fattigdom i menneskets historie. Det som resultat derfor yderst usandsynligt, at rige lande vil opgive væksten i den nære fremtid. Og selv hvis de rige lande blev enige om at skrue ned for deres vækst, ville vækstens afslutning i udviklingslandene sandsynligvis betyde at milliarder af mennesker ville skulle forblive fattige, og de ville som resultat derfor nok ikke være villige til at stoppe med at vækste deres økonomier.

Som en konsekvens vil CO2-emissioner stige. Dette er det modsatte af, hvad der skal ske. Vi er nødt til at bremse, peake og derefter reducere de årlige emissioner. De næste to faktorer beskriver, hvordan vi rent faktisk kan gøre dette.


Nummer tre: Energiintensitet

Energiintensitet beskriver, hvor effektivt vi bruger energi. En streetfood-sælger i Brasilien kunne f.eks. bruge kul til at lave mad med, mens en streetfood-sælger i Frankrig bruger et induktionskomfur der kører på atomkraft. Sidstnævnte er langt mere effektiv. Jo mere effektiv noget er, jo mindre energi skal vi bruge for at få det til at virke. Målet er altså at gøre vores teknologi mere effektiv og komme på mere effektive måder at organisere vores samfund på, for på denne måde at reducere den moderne verdens Co2 udslip . Dette kan betyde alt fra, reduceringen af strømforbruget gennem kunstig intelligens, til mere bæredygtig produktionsmetoder af beton.


Men vi ved, at øget effektivitet alene ikke vil være nok, hovedsagelig af 3 grunde:


1) Den direkte reboundeffekt Reboundeffekten dikterer at: Når noget bliver mere effektivt, bruges det mere, og som resultat fører den øgede effektivitet ikke til en reduktion så imponerende som man havde forventet. I nogle tilfælde kan den øgede effektivitet faktisk lede til det stik modsatte. Et godt eksempel herpå er fly. Da fly blev mere brændstofeffektive, faldt billetpriserne, og flere mennesker begyndte at rejse med fly. At gøre tingene mere effektive betyder altså ikke automatisk mindre energiforbrug i alt.


2) Den indirekte reboundeffekt Når du sparer penge på en ting, der er blevet mere effektiv, kan du bruge de penge andre steder. For eksempel, hvis du køber en mere brændstofeffektiv bil, sparer du penge på brændstof og ender med ekstra penge på din bankkonto, som du måske bruger på en ferie som du tager med fly. I sidste ende udsender du som resultat mere Co2 på trods af at du fået en mere effektiv bil.


3) Mindre investeringsafkast

Jo mere du optimerer efter effektivitet, jo sværere og dyrere bliver det at blive mere effektiv. Så med tiden bremses investeringsafkastet. Og der er mange teknologier hvor vi allerede er ret effektive (belysning, isolering, opvarmning). Men uanset hvor effektive vi gør vores økonomier, teknologier og livstille, vil vi, så længe vi har brug for energi, have emissioner.

Effektivitet alene skaber altså ikke en kulstoffri verden, og det bringer os til vores sidste faktor:


Nummer fire: Co2-emissioner pr. anvendt energienhed

Vi har længe vist at fossilebrændstoffer som kul og olie, afgiver langt mere CO2 pr. energienhed end vedvarende energi som f.eks. vind- og solenergi gør. Jo flere fossile brændstoffer vi forbrænder, jo højere er vores CO2-produktion som resultat. Men det er selvfølgelig ikke muligt at lukke kul- og olieindustrien natten over uden at kaste samfundet ud i kaos. Men virkeligheden er, at vi ikke gør i nærheden af nok, for at holde fossile brændstoffer i jorden.

Vi er nødt til at gøre to ting for at fremskynde overgangen væk fra fossile brændstoffer. For det første skal vi gøre bedre brug af de muligheder vi har i dag, med nutidens teknologier. Der er mange ting, vi ville kunne implementere ekstremt hurtigt og med høj effekt. Vi ville f.eks. kunne lade atomkraftværker være online i længere perioder. Vi kan skære i de subsidier der går til den fossile brændstofindustri for at trække dem over mod vedvarende energi. Vi kan prissætte kulstofemissioner hårdere og hæve prisen hvert år for at skabe stærke incitamenter for verdens industrier til at gå over mod mere bæredygtige produktionsmetoder. Vi kan håndhæve strenge standarder for energieffektivitet bag enhver form for nybyggeri, udfase fossile brændstofbiler, benytte os af bedre landbrugs metoder og meget, meget mere.

Dernæst skal vi blive ved med at opfinde ny og bedre teknologi. Uden nye teknologier og innovation vil det være umuligt at opnå en CO2-neutral verden. Teknologier som kulstofopsamling, en ny generation af atomkraftværker eller nye batterier der revolutionerer energilagring fra vedvarende energi, ville alle kunne gøre en enorm forskel.


Men innovation tager tid. År og årtier. Det er tid vi ikke har. Hvert år tilføjer vi mere og mere kulstof til atmosfæren. Vi kan altså ikke blindt stole på innovation alene. Vi har brug for at finde og benytte os af metoder der reducere emissioner i dag, mens vi opfinder de større løsninger som vi kommer til at få brug for i fremtiden. Jo færre fossile brændstof vi forbrænder i løbet af de næste par år, jo mere tid giver vi innovationen til at indhente. Jo flere vedvarende energikilder vi bygger i dag, jo mere kan vi kompensere for den økonomisk vækst og det voksende befolkningstal. Jo flere kulkraftværker i konstruktion vi stopper fra at blive færdige, jo mere CO2 sparer vi os fremover.

Hverken innovation eller de alternativer, vi bruger i dag kan løse den hurtige klimaændringer. Men med innovation, livsstilsændringer, og et afgørende skub væk fra fossile brændstoffer, hvor det er muligt i dag, kan vi gøre en forskel. At løse klimaforandringen vil være en hård og krævende proces. Vi er nødt til at tage højde for milliarders menneskers behov og den virkelighed, at samfundet lige nu kører mest på fossile brændstoffer. Disse ændringer sker ikke natten over, men de skal ændres så hurtigt som muligt. Og det er stadig meget muligt.


7 views0 comments

Recent Posts

See All